Årskonference om kemi i den cirkulære kemi: Oplæg fra konferencen

Center for Cirkulær Kemi afholdt den 3. december 2019 årskonference med fokus på kemi i den cirkulære kemi. Hent præsentationerne i PDF-format fra konferencen og bliv inspireret.

Til årskonferencen 'Kemien i den cirkulære økonomi' blev videregivet erfaringer, fx om 1:1 substitution af kemikalier og om udfasning af uønskede kemikalier som et resultat af innovation i produktionsprocesser, produktdesign eller værdikædesamarbejde. Konferencen havde særligt fokus på kemi i den cirkulære økonomi for byggeri, fødevare- og procesindustri samt emballage.

Hent præsentationerne i PDF-format fra konferencen og bliv inspireret. 

Program

9.00 VELKOMST OG RAMMESÆTNING FOR KONFERENCEN

Rammesætning for konferencen
Oplæg fra Astrid Berg, programleder for Center for Cirkulær Kemi

9.30 ERFARINGER OG STATUS – FRA DANMARK OG EUROPA

What can we learn from European substitution initiatives  
Innovation Manager Ron Weerdmeester and Cemre Mutlu, Innovation Analyst from  PNO Consultants
presents main findings from a European analysis carried out by PNO Consultants for CCK. Oplægget er på engelsk.

ECHA’s strategy to promote substitution of chemicals of concern, safe-by-design and circular economy
Scientific Officer, Denis Mottet from  ECHA European Chemicals Agency presents the ECHA strategy and examples of how stakeholders can support companies in moving away from hazardous substances. Oplægget er på engelsk.

Hazardous Chemicals in Plastic Packaging (HCCP)
Sidsel Dyekjær, science og policy konsulent i Chem Trust, der var partner i det nyligt afsluttede HCCP projekt, fortæller om den læring, de har fået fra projektet, som havde til formål at samle viden og sprede den til relevante interessenter.    

Erfaringer fra Sverige – policy og praksis
Centrumleder Tonie Wickman fra Substitutionscentrum (Swedish Centre for Chemical Substitution)  fortæller om, hvordan man i Sverige støtter om op substitution af uønsket kemi.

CASE: BASF
Hanna Loyche fra BASF deler ud af deres erfaringer med at substituere skadelige kemikalier, og hvordan dette orkestreres i samspil med kunder og leverandører. Hun kommer også ind på udfordringerne, og hvilke motiver BASF har for at arbejde med substitution.

CASE: Erfaringer fra EU kampagnen: ”Sikre og sunde arbejdspladser har styr på kemien”
Seniorkonsulent Gitte Lindhard, Joblife A/S, fortæller om, hvordan man med arbejdsmiljøbriller også kan få øjnene op for potentialer ift. substitution og cirkulær økonomi.

12.45 HVAD ER BARRIERNE, OG HVORDAN FÅR VI DEM BRUDT NED?

Kemi som barriere for cirkulær kemi – præsentation af resultater fra en analyse af barrierer og potentialer
Chefkonsulenter Cathrine Herling Olsen og Mikael Hallstrøm Eriksen samt afdelingsleder Camilla Damgaard fra NIRAS præsenterer de vigtigste resultater NIRAS’ nye analyse, der har fokus på, hvilken rolle kemi spiller som barriere for cirkulær kemi. Der gives anbefalinger til indsatser, som kan nedbryde barriererne. Oplægget lægger op til diskussion af værdikædesammenhænge og inddrager også andre barrierer for den cirkulære økonomi, hvor kemi indgår som et element. 

CASE: NCC
Anna-Mette Monnelly, bæredygtighedschef og Signe Walther, bæredygtighedskonsulent, fortæller om NCC’s erfaringer med uønsket kemi som barrierer for bæredygtigt byggeri og genanvendelse af byggematerialer. Hør hvad NCC gør for at undgå skadelige kemikalier og fremme genanvendelse i byggeriet, hvilke udfordringer, de støder på, og hvad der skal til, for at overkomme udfordringerne.

CASE: Faerch
Thomas Bak Thellesen, Manager Group Sustainability & External Affairs, deler ud af Faerchs erfaringer med at genanvende plast til fødevareemballage – hvordan kan uønskede materialer, stoffer og kemikalier i affaldsstrømmen spænde ben for genanvendelse, og hvad de gør ved det?

CASE: Dana Lim
Dorthe Christensen, miljøchef hos Dana Lim fortæller om deres arbejde med substitution i en miljømærket verden, Dana Lims motivation for at arbejde med de forskellige certificerings- og mærkningsordninger og  hvilke barrierer støder på undervejs. Som en mindre dansk producent af kemiske byggeprodukter får man ikke altid lige hvad man peger på hos de multinationale råvare/kemiproducenter. Og miljømærkning kan både fremme vejen mod mere miljørigtige produkter, men også bremse innovation og udvikling.

14.30 HVILKE FORRETNINGSPOTENTIALER ER DER I SUBSTITUTION – OG HVORDAN REALISERER VI DEM?

Innovative eksempler på nye produkter og processer fra vores nabolande
Chefkonsulent Cathrine Herling Olsen fra NIRAS og Cemre Mutlu, Innovation Analyst ved PNO Consultants og præsenterer på baggrund af et internationalt studie en række konkrete eksempler på, hvordan virksomheder i vores nabolande har udviklet innovative produkter og processer og dermed reduceret brugen af uønskede kemikalier. Oplægget er på engelsk.

Markedsdialog som løsningsmodel
Birgit Munck-Kampmann, leder af Sekretariat for Grønne Indkøb, fortælle om samarbejdet mellem en række kommune og regioner med henblik på at stille fælles krav til de produkter der indkøbes. Givet den store købekraft som de repræsenterer, sendes der et klart signal til markedet. Mulighederne for substitution af kemiske stoffer indgår sammen med andre miljøfaktorer i arbejdet med af formulere krav.

Tre bud på hvordan man som virksomhed kan få støtte og evt. finansiering til en substitutionsproces
Gitte Lindhardt fra Joblife fortæller kort om CCK’s model for 1:1 rådgivning for virksomheder i de tre brancher som CCK fokuserer på. Derefter fortæller Ingrid Danielsen fra Miljøstyrelsen fortæller om MUDP-programmet, som der er afsat betydelige midler til i de kommende år. Afslutningsvis ridser Ron Weerdmeester fra PNO Consultants kort op hvilke støttemuligheder, der findes på internationalt plan . Rons del af oplægget er på engelsk.

Afsluttende debat i salen
På baggrund af dagens oplæg var der en debat om, hvordan vi kan skabe endnu mere substitution af uønsket kemi i fremtiden på en måde, der både er bæredygtigt for mennesker, miljø og økonomi. Hvilke muligheder ser vi for vores forretninger eller virkefelter. Hvilke aktører skal på banen? Og hvad kan vi selv bidrage med.


15.55 AFSLUTNING