Oplæg fra inspirations-seminar 25. februar 2020

Center for Cirkulær Kemi afholdt den 25. februar 2020 det første af en serie inspirationsseminarer om substitution af de uønskede kemiske stoffer. De mange oplæg og diskussioner gav mange inputs til, hvordan vi får sat fokus på substitution og får aktiveret virksomheder og organisationer til at komme i gang med at få fjernet/erstattet de farlige stoffer.

Hent præsentationerne i PDF-format fra dagen og bliv inspireret

Formiddag: Introduktion til CCK

Program, introduktion og Hvordan kan du få hjælp til substitution
Oplæg fra Gitte Lindhard, JobLife A/S (NIRAS).

Substitution: Få viden, inspiration og værktøjer
Oplæg v/Cand.scient biolog Susanne Brandt Hansen og kemiingeniør Peter Quistgaard, begge fra JobLife A/S (NIRAS).

MUDP 2020Miljøteknologisk Udviklings-og demonstrationsprogram

Ingrid Danielsen fra Miljøstyrelsen fortæller om MUDP-programmet, som der er afsat betydelige midler til i de kommende år.

Eftermiddadg: 3 parallelle workshops (emballager, byggeri, fødevarer)

Hvordan undgår man unødvendig kemi i emballager?
Miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk. Plast skal genanvendes, så det kan gå i kredsløb. Christina talte bl.a. om anvendelse af fire typer polymere i plasten, der vil betyde en reduktion i de kemiske tilsætningsstoffer og stabilisatorer.

Coops arbejde med kemi og emballager
CSR Project Manager Louise Raith fra Coop fortalte om Coops nye emballagestrategi, der blandt andet har fokus på at fjerne kemi fra emballagen til gavn for genanvendelse og for sundhed.

Kemi i byggeri DGNB (byggeri)
Teknisk direktør Lau Raffnsøe, Green Building Council holdt oplæg om barrierer for at arbejde med substitution af kemi i bæredygtigt byggeri med særligt fokus på, hvor GBC ser en udvikling, herunder fx fugeskum.

Substitution af uønskede kemiske stoffer (byggeri)
HSEQ-direktør Carsten Bisgaard, BMI Danmark (Icopal og Monier) fortalte om Icopals arbejde med substitution i virksomheden og i byggeopgaver. Ved brug af systemet ”Dansk Kemidatabase” får Icopal hjælp til at risikovurdere deres produkter og til at finde de produkter, der skal substitueres.

Substitution af uønskede/farlige kemikalier (fødevarer)
Salgschef Jens Ole Jensen fra Novadan holdt oplæg om, hvordan Novadan som leverandør prøver at finde bæredygtige løsninger til rengøring og desinfektion i fødevareindustrien.

Oplæg ved Danish Crown bliver snart tilgængeligt her på siden.