Findes der alternativer til uønskede stoffer i etiketfjernere?

Center for Cirkulær Kemi (CCK) blev i 2018 sat i verden for at hjælpe virksomheder med at identificere muligheder og barrierer for substitution af uønsket kemi. Gennem de seneste tre år har CCK rådgivet en lang række virksomheder omkring substitution. Dem finder du eksempler på her på hjemmesiden. Undervejs i vores arbejde har der også været enkelte substitutionscases, som af forskellige årsager ikke er blevet helt gennemført.

Én af de cases handler om de såkaldte etiketfjerningsmidler/afrensningsmidler, der indeholder stoffet Limonen, som er klassificeret allergifremkaldende ved hudkontakt. Nogle midler indeholder også stoffer, som er giftige for vandlevende organismer.

Midlerne bruges typisk i fødevarebranchen i det led, hvor plastfolierede fødevarer som for eksempel, fjerkræ, fisk, ost, kød mv. bliver etiketteret. I den proces sker det ofte, at etiketterne ikke ender på emballagen, men på selve maskineriet og på transportbånd. Afrensningsmidlerne bruges af medarbejdere til at fjerne etiketter og klister på etiketmaskiner, fremfører, bånd og gulve.

- Her ville det være oplagt at substituere til alternative produkter, som ikke er skadelige i forhold til medarbejdernes sundhed ved håndtering og i forhold til de ydre miljømæssige påvirkninger ved fx affald, rester og spildevand, siger seniorkonsulent Susanne Brandt Hansen, CCK og JobLife, der har rådgivet flere virksomheder i CCK-regi.

- Jeg ville først og fremmest forsøge at finde ud af, hvad det er for nogle klæbemidler, som bruges på etiketterne. Derefter ville jeg henvende mig til forskellige leverandører og undersøge, om der findes produkter, som er målrettet den limtype. Det lyder enkelt, men det kræver en del research at finde frem til et egnet alternativ, siger hun.

Problematikken med etiketter er også kendt i andre CCK sammenhænge fx inden for emballager – et andet branchespecifikt område inden for CCK, hvor det ikke kun er limen som kan være problematisk. Her er det også vigtigt at selve det materiale som etiketterne er lavet at og den og den farve, det anvendes til print er bæredygtig. Etiketter på plastemballage skal fx så vidt muligt være at samme plastmateriale som emballagen, så emballagen kan genanvendes. Alternativt skal etiketten nemt kunne fjernes af forbrugeren inden plastemballagen sorteres til genanvendelse. Etikettens print bør endvidere så vidt muligt være uden problematiske og uønskede stoffer, så det undgås, at stofferne havner i det genanvendte plastmateriale og forurener det.