Ny database lister 12.885 kemikalier i fødevarekontaktmaterialer

Publiceret 22-02-2021
Nyhed

Food Packaging Forum (FPF) har i en ny database identificeret 12.285 forskellige kemikalier, som potentielt kan indgå i fødevarekontaktmaterialer.

Hvis du fremstiller, distribuerer eller sælger varer, der tilhører kategorien fødevarekontaktmaterialer kan du bruge FPFs database til at søge på et kemikalies CAS-nummer og finde ud af om stoffet har problematiske egenskaber, og om det optræder på negativ-lister. Du kan også se, om der findes tilgængelige toksicitetsdata for de enkelte stoffer, hvilket er tilfældet for 71 % af de kemikalier, der er listet i databasen.

Databasen er tilgængelig i form af en Excel-fil, der frit kan downloades.

Jane Muncke, administrerende direktør for Food Packaging Forum, mener, at databasen er et meget tiltrængt værktøj, og hun påpeger, at det er vigtigt at de farlige stoffer fjernes helt, hvis det muligt. Der har tidligere være eksempler på, at en erstatning at et stof (BPS- Bispfenol S) med et andet stof (BPA-Bispfenol A) var uheldigt, og at substitutionen ikke fik den ønskede virkning.

- At få de giftige stoffer ud er afgørende, da samfundet bevæger sig mod en cirkulær økonomi og øger brugen af genanvendte eller alternative materialer. Denne database giver interessenter mulighed for at tackle opgaven på en systematisk måde, siger hun i forbindelse med offentliggørelsen af databasen.

Hent databasen her